Den tavse kamp om rummet

Den tavse kamp om rummet.

”I Jægersborggade har arkitekter, designere og kunstnere gennem de seneste måneder skabt et projekt af tomme butikslokaler og butiksskilte med påskrift, som skal bringe liv til gaden. Initiativet kalder umiddelbart på associationer til Kødbyen og andre steder, hvor kreative unge virksomheder sætter ind for at bringe nyt liv i byen.

Men i Jægersborggade er det knapt så enkelt at skabe ny livsførelse. Gaden reguleres nemlig af flere grupper med ret forskellige interesser, og her skal man forhandle for at opholde sig. ”

GÅ IND PÅ OVENSTÅENDE LINK FOR AT LÆSE HELE KARINA CONRADSENS ARTIKEL PÅ COPENHAGEN X / WWW.CPHX.DK

Reklamer

1 kommentar

Filed under nyheder, Omtale

November udstilling

Kunstnerne, Steffen Jørgensen, Ditte Soria og Merete Vyff Slyngborg udstiller lige nu i Jægersborggades tomme viunduer sammen med grafiker, Duncan Paré og arkitekterne, Maja Zander Fisker og Ali Arvanaghi, som har skabt installationen ‘YOU ARE HERE’.

Projektet ‘YOU ARE HERE’ udforsker og diskuterer vinduet som en grænse mellem det at se og det at blive set, mellem det at iscenesætte og det at blive iscenesat, mellem inde og ude.

‘YOU ARE HERE’ har ikke en permanent betydning. Dens betydning opstår i øjeblikket, i bevidstheden om egen tilstedeværelse i rummet, i interaktion mellem individet og installationen.

Skriv en kommentar

Filed under Kunstnere, nyheder

Fernisering d. 5.11.09

Vi inviterer til fernisering på torsdag d. 5.11.09, kl. 17-21.

Blandt de udstillende kunstnere og arkitekter er:
Ali Arvanaghi (nr. 2), Merete Vyff Slyngborg (nr. 31), Maja Zander Fisker (nr. 42,tv), Steffen Jørgensen (nr. 42,tv) og Ditte Soria (Stefansgade nr. 43).
Der vil være suppe, vin og videoinstallation af Nana Francisca Schottländer i Stefansgade nr. 41, kld. – hjørnet til Jægersborggade og dj Rosa Lux vender plader i gaden.

Vi glæder os til at se dig!

Postkort2

Skriv en kommentar

Filed under Kommende begivenheder, nyheder

Præmiering

Gaden Finder Vej er blevet præmieret af Statens Kunstfond under Open Call.

Formålet med Open Call er at etablere en idébank for samtidskunst i det offentlige rum – en idébank for idéer og visioner, der fornyr diskussionen af kunstneriske strategier, metoder og opgaver. / Statens Kunstfonds hjemmeside

Vi siger tusind tak for præmieringen!


Skriv en kommentar

Filed under nyheder

1000 PORTRÆTTER

Gaden Finder Vej har modtaget midler fra VI KBH’R’ puljen til at kunne gennemføre et projekt under titlen 1000 PORTRÆTTER.

Målet med projektet er at fotografere samtlige beboere i Jægersborggade og skabe et nutidigt, dokumentarisk portræt af en bydel på Nørrebro.

En fysisk udstilling vil finde sted  i Jægersborggade. Billedmaterialet gøres herefter til en del af VÆGGEN, som udføres af Københavns Bymuseum i forbindelse med udgravningerne til Metro Cityringen ved Nørrebros Runddel. VÆGGEN forventes at stå klar i juni 2010.

‘1000 Portrætter’ har til formål at styrke fællesskabsfølelsen beboerne imellem, gadens forretningsliv og besøgende i øvrigt. Der er et behov for at have en indsigt og et ansigt på sin nabo og dennes nabo. Ambitionen er at nedbryde fordomme og lære hinanden at kende på en legende, positiv og visuel måde.

Udstillingens styrke ligger i at alle beboere er involveret. De kan finde deres eget portræt, de kan læse og lære noget om hinanden og i sidste ende kan de gøre sig erfaringer om andre mennesker der lever og bor på gaden under samme forhold om de selv. Forhåbentlig kan denne tillidserklæring, hvor man lader en fotograf portrættere sig og lader andre se portrættet føre til en større sammenhængskraft i gaden.

Projektet er udviklet og ledes af Lise Bjerre Schmidt og Saskia Peinow.

Skriv en kommentar

Filed under Kommende begivenheder, nyheder

THE BIG ARTIST STRIKE

mail invite strikeTænk, hvis alle holdt op med at lave kunst… Fredag den 30.oktober kl. 16 opfordres kunstnere verden over til at nedlægge deres kunstneriske arbejde. Arbejdsnedlæggelsen er en international protest mod kunstnernes vilkår, og opfordringen kommer fra 4 kvindelige kunstnere; Mette Kit Jensen, (København), Jelka Plate, Daniela Lehmann- Carrasco og Kerstin Stoll (Berlin).

www.thebigartiststrike.blogspot.com

”The Big Artist Strike” er udviklet af projektrummet Banko i samarbejde med Gaden Finder Vej i Jægersborggade.

Skriv en kommentar

Filed under Kunstnere, nyheder

KPH Award

Gaden Finder Vej var nomineret til årsprisen for nyskabende projekter med kulturelle og sociale formål realiseret af unge i København. Københavns Projekt Hus  har indstiftet KPH PRISEN på 25.000 kroner, for at støtte og fejre unge kulturiværksættere, der bidrager positivt til Københavns udvikling og kultur med nyskabende projekter og aktiviteter.

”Børn i Kabul lærer at skate for danske penge, kriminalitetsramte Jægersborggade på Nørrebro laves om til et stort galleri, og en skurvogn på Blågårds Plads tiltrækker legesyge børn. 

Alle disse projekter er udført af unge, kreative iværksættere med mod på at sætte en dagsorden og blande sig i udviklingen af København. Og de er bare en brøkdel af den samlede talentmasse, der i disse år skaber alternative events, skæve festivaler og syrede udstillinger rundt omkring i byen. 

Den innovative succes kaster nu award-showet »KPH Award« af sig. Københavns projekthus har indstiftet prisen på 25.000 kroner, der vil gå til det mest nyskabende og begejstringsvækkende projekt.
Simon Strange (S), der siden 2006 har siddet i Københavns Borgerrepræsentation som kulturordfører, skal overrække prisen, og han glæder sig til at hylde de unge.

»Der er en kæmpe kreativitet og et højt fagligt indhold i de her mennesker. De tænker ud af boksen og skiller sig virkelig ud,« siger han.
Problemet for de unge er ifølge Simon Strange, at de har svært ved at kommunikere deres budskaber ud til et stort publikum.
»Her har det offentlige og medierne et ansvar. Den kulturelle infrastruktur kan blive meget bedre, og man kunne for eksempel forestille sig, at bibliotekerne blev mere involveret,« siger Simon Strange, der selv har en fortid i eventmiljøet.
»KPH Award« er ikke kun en pris, men et stort opsat arrangement. Fra kl. 12-18 udstilles de 18 nominerede projekter, der allerede er blevet skåret ned til fem finalister: »Gaden finder vej«, »Trailer Park Festival«, »Nørrebro Rules Festival«, »Skurvognen på Blågårds Plads« og »Skateistan«.

“Skateistan” vandt velfortjent den nyindstiftede “KPH Award”-pris på 25.000 kr. Pengene sendes ikke direkte til Kabul, men går til næste års projekt.”

Skriv en kommentar

Filed under nyheder