Category Archives: nyheder

Bevægelse i gaden nu på torsdag kl. 20.00

Dans og musikforestilling i Jægersborggade

Velkommen til en fantastisk site specific forestilling.
…Kom og nyd elektronisk musik, samtidsdans, IKI vokalister med improviseret musik og performance.

Kom og tag del i arrangementet, få dig en varm kop te, kaffe eller en kold øl og oplev Jægersborgsgade på en ny måde, med bevægelse og lyd i efterårsstemning. Tag din kæreste eller din ven i hånden og følg med os i en lang parade med bevægende poesi.

Koncept og idé
Helena Lindgren, My Grönholdt

Lyddesign og komponist
Erik Christoffersen

IKI vokalister og performance
http://ikivocal.com/

Mari Tveito, Mia Marlen Berg,
Guro Tveitnes, Sofie Holm,
Kamilla Mathiasen, Johanna
Sulkunen, Mette Skou

Dansere og performance

My Grönholdt , Anne Nyboe Kristensen,
Linda Reinered, Malin Sandberg, Birgitte Lundtoft,
Josefin Gladh , Loa Carlslund, Niya Lulcheva,
Marie Topp, Katya Dushka Nielsen

forestillingen sammarbejde med performancegruppen IKI-DADA.

Forestillingen er finansieret af Nørrebros Lokaludvalg

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Kommende begivenheder, Kunstnere, nyheder

Jægersborggades beboere på Københavns Museum

Gaden Finder Vejs sidste udstilling; NABOLAG er nu taget af plakaten i Jægersborggade efter nogle rigtig gode udstillingsmåneder med mange besøgende. De som ikke nåede at stifte bekendtskab med Jægersborggades mange ansigter, kan opleve fotografierne fra d. 19, november 2010 på Københavns Museum, som en del af mussets kommende udstilling omkring byens mangfoldighed.

>>Fredag den 19. november åbner Københavns Museum sin næste store særudstilling “At blive københavner”. Udstillingen fortæller historien om hvordan København har vokset sig til en metropol som følge af migration fra nær og fjern. Fra Kalundborg eller Kabul. Migration er og har altid været en vigtig del af hovedstadens historie. Ikke kun som et kuriøst indslag i byens liv, men som en fundamental ingrediens i udviklingen af byen.
<<

Skriv en kommentar

Filed under Kommende begivenheder, nyheder

NABOLAG på højkant

Tidligt imorges trak vi i klatreudstyret og fik hængt bannere op på Jagtvej.

Vi glæder os til at vise jer de øvrige 315 billeder.

Stor tak til Magnus Gottlieb.

Skriv en kommentar

Filed under nyheder

Gaden Finder Vej præsenterer: NABOLAG

Gaden Finder Vej inviterer til fernisering i Jægersborggade torsdag d. 6. maj 2010, kl. 17-21 på:

NABOLAG – en dokumentarisk fotoudstilling af en stærkt sammensat gade

Med entrédøren som ramme, er beboerne i Jægersborggade på Nørrebro blevet bragt sammen i fælles fotoudstilling. Over 300 fotografier – udstillet i hele gadens længde – viser et spraglet galleri af gadens enlige cigarrygere, børnefamilierne, rugbrødsspisende studerende, gadens trendy forretningsliv og lyssky handler på gadehjørnerne.

NABOLAG er udarbejdet af Lise Bjerre Schmidt og Saskia Peinow – som for første gang udstiller i eget hus. Fotograferne bag de mange portrætter er; Lars Bertelsen, Jørgen Schytte, Mikal Schlosser, Sonja Iskov og Anders Thormann.

Vi håber du finder vej til Jægersborggades mange ansigter og til nr. 43, hvor der vil være et gedigent pindemads-bord på ferniseringsdagen.

NABOLAG er finansieret af VI KBH´R´ Puljen & FRYDENBERG Print.
————————————————————————————————

Bonus: du kan fortsat opleve ‘Ord i vejen’ – en udstilling af 28 butiksskilte, udstyret med citater fra beboerne i gaden. Citaterne er opsnappet, udvalgt og udstillet af journalist & digter Frederik Bjerre Andersen.

Bonus bonus: samme aften byder gadens butikker på Late Night Hunting med champagne, performance og Dj´s


1 kommentar

Filed under Kommende begivenheder, Kunstnere, nyheder

Gaden Finder Vej præsenterer: After the party

Kunstnergruppen: If only you could see what I have seen with your eyes.
-bestående af arkitekterne Karin Bech, Charlotte Erckrath, Anne Friis, Ditte Marie Graversen, Jens Kamp,
Karen Gamborg Knudsen, Birte Lauridsen, Julie Lützen, Kasper Magnussen og Astrid Mody

udstiller:
After the party
-seks film og installationer
i seks af gadens tomme vinduer

Fernisering: torsdag d. 4. marts 2010, med ferniserings-øl i Jægersborggade 45, kld.
Åben: Alle dage, hele døgnet, gratis / Varighed: 4. marts – 4. april 2010.


>>After the party har til hensigt at pirre beskuerens fantasi og forestillingsevne.
Film og installationer viser fragmenter af forskellige rum i lejligheden og spor efter festen.
Udstillingsrum og medie kobler spor og fragmenter sammen og (for)fører beskueren igennem
lejligheden efter festen. Festen (gen)opleves gennem de efterladte spor, og afslører – måske den
begivenhed, der har været
.<<

Udstillingerne er støttet af Carlsbergs Idé-Legat.


Pressemeddelelse:
Efter festen i Jægersborggade

En fest har fundet sted, i en lejlighed – et sted i København. Med den fortælling som udgangspunkt har 10 arkitekter, som alle arbejder med rumkunst, film- og lyskunst skabt udstillingen After the party, som inviterer beskueren på en forførende og fragmenteret tur gennem gaden og gennem en typisk københavner lejlighed. Den fiktive lejlighed er opdelt i seks rum, som kommer til udtryk i seks film og installationer i seks tomme butiksvinduer i Jægersborggade. Rummene og udstillingsstederne bindes sammen af en fælles begivenhed: en fest; og beskueren møder lejlighedens rum efter en fest som nu er forladt, men har efterladt sig spor.


Skriv en kommentar

Filed under Kunstnere, nyheder

Ord i vejen anmeldt i Information

Informations kritiker Michael Jeppesen har været på tur i journalist og digter, Frederik Bjerre Andersens hverdags poetik i Jægersborggade:

>>Det er naturligvis ufrivilligt lavet, men det er også en uskik at tro, at kunstnerne ved bedst, de ved ofte værst, de er blot født med en kortslutningssans, der sætter dem i stand til at udpege særligt poetiske paradokser i hverdagen.

Og Ord i vejen kunne ikke være blevet lavet bedre, den naivitet og oprigtige tro på hverdagens helte som værende kilde til noget uvurderligt, projektet er lavet med, kan ikke fakes.<<

Læs hele anmeldelsen på: http://www.information.dk/224945

Du kan også læse om Ord i vejen på: http://bjerreandersen.dk/ordivejen

Ord i vejen / Gaden Finder Vej / 14 butiksskilte i Jægersborggade / udstillingen åbnede d. 4.2.10 / åbent hele døgnet /

Skriv en kommentar

Filed under nyheder, Omtale

Fernisering torsdag d. 4. 2. 2010, kl. 17-21

Arkitekterne Gitte Kjær, Emilie Bergrem og Mia Scheel Kristensen udstiller fotoserien City Bondage i gadens tomme vinduer
og digteren Frederik Bjerre Andersen pryder ledige butiksskilte med sit værk Ord i vejen.

City Bondage
– architectural desire
Gitte Kjær, Emilie Bergrem og Mia Scheel Kristensen
>>City Bondage er et fotoprojekt om kroppen og gaden. Billederne er taget på Nørrebro og er tænkt som en poetisk dokumentation af krop og asfalt, der tematisk udmønter sig i en konkret fetich for gaden. Serien leger med gadens karakter, gestus og kroppen i gaden.<<
Fotografierne er blevet udgivet i kunstbladet Stad. Udstillingen er finansieret af Snabslanten.

Ord i vejen

Frederik Bjerre Andersen
>>Ord i vejen forsøger at fastholde sproget i Jægersborggade. Gadens ledige butiksskilte er blevet udstyret med sætninger og ord fra Jægersborggades beboere, handlende og forbipasserende. Ordene blev indfanget, da jeg flere morgener og formiddage i december 2009 og januar 2010 gik gennem gaden, ind og ud af butikker, og holdt ørene åbne. Målet er at bruge sproget til at udstille Jægersborggade: at vise gadens sprog og lade ordet finde vej, ind, ud og videre.<<
Udstillingen er finansieret af Nørrebro Lokaludvalg

Åben: Alle dage, hele døgnet, gratis
Varighed: 4. februar –  4. marts 2010Saskia Peinow & Lise Bjerre Schmidt / Gaden Finder Vej
Koordinering og kuratering


Skriv en kommentar

Filed under Kunstnere, nyheder